Profetisk Skole i Juelsminde

Velkommen til Profetisk Skole
Bibelen viser os, at når Gud laver en varig forandring på jorden, oprejser Han profetiske tjenester for at hjælpe med at bringe forandring. Denne tjeneste består først og fremmest i tilbedelse af Gud og profetiske bønner i Guds nærvær og ved Hans regeringsbord, som vist i det tjenestemønster, der findes i ”Davids telt”. Denne skole udforsker, hvordan profetiske mennesker kan arbejde sammen med Jesu Helligånd, i ”de tre profetiske strømme”, profetisk lovsang & tilbedelse og profetisk bøn,  for at se Guds Riges herredømme blive mere fuldt udtrykt på jorden, med det resultat at se en forvandling af samfundet.

Undervisningens form
Alle er velkomne til at deltage. Kom med et åbent sind og med en studerendes villighed til at lære nyt.
Undervisningen udgør en helhed, så afsæt alle tre dage for at få det fulde udbytte af undervisningen
Begge eftermiddage vil være med praktiske øvelser, hvor vi søger Guds Helligånds nærvær, og det forventes alle deltager.

Aftenmødet fredag aften, vil være åbent og gratis for alle interesserede.
Emnet for denne aften: Gud gør det umulige muligt for de sultne.
Alle møder bliver tolket.

Praktisk Information

Profetisk Skole finder sted på det tidligere vandrehjem i Juelsminde, Rousthøjs Allé 1, 7130 Juelsminde.

Profetisk Skole inkl. forplejning : kr. 375 ,- Aftenmødet er gratis for alle. Der vil blive samlet en pengegave ind.

Der er mulighed for at booke værelser på vandrehjemmet til kr. 200 pr person pr nat.

Det er også muligt at  campere på Juelsminde Strand Camping. Hvis denne mulighed benyttes, kontakt da selv campingpladsen på tlf. 7569 3210.

Betaling for kursus og evt. overnatning sker kontant ved ankomsten.

Vi arrangerer fælles morgenmad mellem kl. 8.30-9.30. for dem, der bor som campister eller på værelse .
Det tidligere vandrehjem ligger kun 50 m fra en meget smuk og attraktiv lystbådehavn,  200 m fra en storslået stand og er nabo med både Juelsminde Strand Camping og en nydelig lille gågade.

Tilmelding senest 1.juni.

(Maks. 40 deltagere)

Det er også muligt at  campere på Juelsminde Strand Camping.

Nyt billede (2)

Undervisere
Angela og Steve Boler kommer fra Scotland, hvor de leder en Skole for Profetiske Tjenester.  De arbejder sammen med mange kirker i mange forskellige lande i Europa, hvor de underviser i den profetiske dimension. De har hjerte for at se Jesu menighed blive opbygget og bevæge sig i Hans kraft og nærvær med fylden af profetisk og apostolsk nåde og salvelse.

Angela og Steve kom til tro på Jesus i deres sene teenageår, blev gift 1979 og har en søn. De uddannede sig begge som kemikere, og Steve har arbejdet som kemiker i atomkraftindustrien i 30 år, nu delvist som konsulent. De har begge været hyrder for en menighed i Thurso, Scotland fra 1988-95, hvorefter Gud ledte dem ind i tjenesten med at træne og udruste mennesker og kirker i den profetiske tjeneste.

Angela og Steve underviser med en fin indlevelse og stor kundskab fra Bibelen om det profetiske .

Program:

Torsdag den 16. juni:
18.30-19.00 ankomst og indkvartering
19.00-20.30 sektion 1
20.30-21.30 bøn og rådgivning

Fredag den 17. juni:
08.30 - 09.15 morgenmad for overnattende
09.45 - 11.00  sektion 2
11.00 - 11.20  pause
11.20 - 12.20  sektion 3
12.20 - 13.00  bøn og rådgivning
13.00 - 14.30  frokost og kaffe
14.30 - 16.30  sektion 4
17.15 - 18.15 aftensmad
19.00 - 21.30  aftenmøde - offentligt

Lørdag den 18. juni:
08.30 - 09.15 morgenmad for overnattende
09.45 - 11.00  sektion 5
11.00 - 11.20  pause
11.20 - 12.20  sektion 6
12.20 - 13.30  bøn og rådgivning
13.00 - 14.30  frokost og kaffe
14.30 - 16.30  sektion 7
17.15– 18.15 aftensmad
18.30 - 20.00  sektion 8
20.00  kaffe og farvel

 

Hent folder for Profetisk Skole...

Arrangør:

Kristus for Alle er en frikirke i Juelsminde, som ledes af Britta og Torben Thomsen.

Kristus for Alle er i netværk med Connections Danmark, som består af 7 frikirker. Talerparret Steve og Angela Boler har talt i de fleste af netværkets kirker, og har også tidligere holdt Profetisk Skole i Danmark.

For mere information om kirkerne i Connections Danmark se
www.connectionsdk.dk

For mere information om Profetisk Skole:
Britta & Torben Thomsen
Fyrrelunden 28
7130 Juelsminde
E-mail: post@kristusforalle.dk
TLF. 7568 1820 / 2666 0830

Vi glæder os til at byde dig velkommen!
 

BogT

Du kan tilmelde dig til Profetisk Skole her...